Struer Idrætsforening af 1904

 "En sund sjæl, i et sundt legeme ..."     

 

 

                                                                                                  Hej her kommer S.I.F.   

                 med hilsen til sportskammerater

                 Frisk og frejdig med godt humør
                vi kommer li' fra Buchholtz by.
            For vor klub vi slår et slag,
     må de rød hvide farver

harmoni; et er vi,
 når en sejr gi'r kulør,
                 vi synger vor sang med humør.

 

  Den 29. juni 1954, klar til et liv med SIF.

Vi flyttede fra Bryggergade 6, til Anlægsvej 54 i foråret 1954 og stærk påvirket af drengene fra huset nede i Anlæget, (huset i baggrunden på billedet), var der kun et sted hvor man skulle spille fodbold og det var i SIF.
Jeg blev meldt ind nogle dage efter min 6 års fødselsdag og som det ses på billedet, var jeg klar...

 

Min svigerfar, Christian Greisen, nr. 2 fra venstre, stående.
Ynglingehold i 1937 i Hullet, Ringgade

Holdleder og træner Christian Christiansen til højre



Kvalifikationskamp til Jydsk mesterskab i B-rækken Nykøbing M. - S.I.F. (2 - 3).

                                                             Stående fra venstre: Leder J. Christensen. Th. Andersen, L. Nybo,
                                                             E. Breumlund, H. Nielsen, Erik Møller og Linievogter: B. Jensen.

                                                             Knælende fra venstre: Harry Rasmussen, Peder "Flyver" Pedersen, Einar Dalgaard.
                                                             Siddende fra venstre: Elo Breumlund, Svend Jensen, Martin Højbjerg.

 

 

  Her ses bl. a. Chr. Greisen, Otto Riber, Martin Højbjerg, Ejnar Dalgaard og Peder "Flyver" Pedersen

 

I 1954 rykkede SIF 1. hold ud af LILLE MESTERRÆKKE

 Stående fra venstre: NN, Jørgen Storgaard, Erik Damgaard, Erik Møller, Kristian Kristiansen,
       Aage "Købmand", Karsten Burmølle, Otto Riber.
       Knælende fra venstre: Teis ?, Orla August, Jørgen Graversen, NN

 

 

 

Optoget til en af Byfesterne omkring 1950, startede også dengang på havnen. Grosser Theodor Andersen står ved lastbilen...

 

 

Stående fra venstre: NN, NN, Harry Rasmussen, NN, NN, Peter "Flyver" Pedersen, 

                                                                               Ejnar  Dalgaard, Philip Jensen, Erik Møller, NN.
                                                                                                      Knælende forest: NN

     

 Bagerste fra venstre: Orla Skelkjær, nn, Kurt Pedersen, Niels Jørgen Nielsen, Peter Morsing, nn

                     I midten fra venstre: Skipper, Finn Koustrup, Leif Nygård. Knælende fra venstre: Niels Højbjerg, Kaj Dalgård, nn

 

 

Klubbens store ungdomsafdeling, fotograferet på Struer Stadion i Bremdal

 

 

1954

 

 

1955

 

 

Rent fodboldmæssigt blev det ikke til det helt store.
Af mine trænere i ungdomsrækkerne husker jeg Orla Skelkjær, Ejner "Jeppe" Jeppesen, Bjarne "Post" Jensen, Harry Rasmussen og Ejner Dalgaard.
Min 1. SIF trøje vandt jeg i indendørs fodbold, i drengenes gymnastiksal, på Vestre Skole, hvor jeg var så heldig at komme på hold med Christian Skelkjær og Erik Jensen.
Vi spillede dengang til 2x2 skamler, der stod på højkant.

Af de udendørs kampe er der et par stykker jeg ikke kan glemme, bl. a. en udekamp mod Ikast, vi tabte 17-0, og et par af målene tog Finn Vang sig af, med klokkerene venstrebens-spark, udplacerede han vor målmand, Gotfred Nygaard, søn af en af byens pølsemænd, så han var altid en populær holdkammerat og for øvrigt en fremragende målmand. En anden kamp var i Brande, også her var vi i gavehumør, med et par mål i eget net. Nå, men det tog vi jo ikke så tungt , heller ikke dengang.

Af de andre spillere fra dengang var "Smeden" Povl Rosenberg Sørensen som jeg også senere brugte meget tid med. Frode Sørensen fra Jyllandsgade, hans moder solgte flødeskum og ost på Andelsmejeriet og Frederik Holmegaard fra Danmarksgade.

 

En anden ting jeg husker svagt, er at efter en kamp i Herning kom en af Hernings bedste spillere fra holdet der havde spillet mod vort det bedste hold, der var her Henri stod på mål, og spurgte vore ledere om han måtte komme op at køre til Struer. Denne dreng i Fremad-trøjen og de beskidte knæ'er var Knud Chas, som jo senere var med til at sætte sit præg på mange af de gode kampe jeg senere oplevede, når jeg gik til fodbold i Struer. Knud spillede det år i Herning fordi en af de gode Struer-trænere Ejnar Dalgaard trænede det bedste ungdomshold i Herning Fremad. Ejnar kom siden hen til at betyde en masse, for mig, i mit virke som ung-domsleder i Struer IF og siden i Struer Boldklub.



Men B - hold og de lave serier, kunne ikke ødelægge det sociale, der var helt i top, og det gav en masse gode venner og bekendte... Ikke mindst alle årene i Ungdomsafdelingen gav mange venskaber, jeg har nydt hvert eneste minut som jeg brugte i klubben, selv om vi tabte, det skete jo trods alt, eller om vejret var dårligt, ja så var der altid humør på og den næste kamp var den vigtigste...

 

1956

 

 

 

                                                                    Turneringskamp med Aulum 1960

Bagerst fra venstre: Jeppe - Kristian Hermansen - Jens Johan Lundsgaard - Tom - Lars Kjær - Jeppe - Bent "Kat"

Frode Sørensen – Thorkil Laursen – Jørgen Frederiksen

Niels O. Godballe – Godtfred Nygaard – Per Jensen

 

Et år skulle ungdomsholdene have besøg af et hold fra Lyngby, og de drenge der kunne have en Lyngbydreng boende i de dage de var her, var på hold. Så der manglede ingen augmenter for at fortælle mor derhjemme, at sådan en københavnerdreng, kunne have godt af at se hvordan netop jeg havde det på mit værelse. Mor sagde ja, og så var jeg på hold mod Lyngby. Min københavnerkammerat fra Lyngby hed Tim. Han stod på mål, for det skulle jeg nemlig også, da Gotfred ikke kunne overtale pølsemanden til at tage imod en "køwenhawner".

Her var det medspillere som Bent "Mis" Jensen fra Ringgade, en skolekammerat, Tom Storgaard fra Søndergade, Erik "Gas" Olsen fra Ringgade, det kaldte vi ham fordi hans far solgte Kosan gas og Lars Kjær jeg husker bedst.

Så tilbage til Lyngby-kampen, det jeg husker bedst fra kampen, er at den daværende 1. holds målmand Finn Berg stod bag målet og gav gode råd, vi havde det sjovt, men tabte kampen, og glædede os til returkampen i Lyngby, men her hjalp de gode argumenter ikke hos møderne, så den tur blev så vidt jeg husker aflyst.

Efter den vundne SIF-trøje, var der en ting mere som står for mig, som noget af det betydningsfulde der skete i ungdomsårene, rent fodboldmæssigt. Et eller andet sportsblad havde en konkurrence, hvor man kunne vinde et par fodboldstøvler, mrk. Sivori, efter en italiensk legende inden for sporten. Min storesøster sendte kuponen ind for mig og jeg vandt. Med posten kom der et par "rigtige" fodboldstøvler, med højrøde såler og gummiknopper, det var noget andet end de skistøvler forsynet med læderknopper som skomager Viggo Jensen på Anlægsvej havde slået på. Skistøvlerne havde kun en fordel, at med dem på kunne man sparke de bedste tåhylere.

 

Bent B. Jensen – Leif Lindegård – Hans Ibsen - Verner Pedersen – Bjarne Brian

                                                                      Thorkil Laursen - Laszlo Csizmadia – Ove Henriksen

                                                                         Kaj Ove Jensen – Svenning Ørskou – Niels Larsen

 

                                                                      Turneringskamp mod Nykøbing 1963

Jens Johan Lundsgård – Kristian Hermansen - Verner Pedersen – Kaj Ove Jensen – Hans Jørgen ? - Thorkil Laursen

Hans Ibsen - Aage Søndergaard – Svenning Ørskou – ? – Bent B. Jensen

 

Men "Sivori" eller ej, de hjalp nu ikke meget på min formåen udi spillet, men de vakte opsigt, hvor vi kom frem. Den sidste kamp jeg spillede i dem, var mod de fleste af mine skolekammerater, der spillede i KFUM, her husker jeg nok bedst Nikolaj Agger, der senere kom på landsholdet, i håndbold.

Kampen blev spillet ude i den gamle hyggelige KFUM-park, jeg husker ikke det nøjagtige antal mål de fik, men de fik over tyve, vores husker jeg fint for vi fik ingen.

 

Tilbage fra Aalborg Chang, hjem til Anlægsvej og SIF

Efter denne ydmygelse måtte støvlerne lægges på hylden, og der lå de til den dag da min mor tog arbejde i Aalborg, hun skulle holde hus, det husker jeg hun også var god til, for en mand der skulle arbejde på Thulebasen i Grønland. Jeg drog med til Aalborg, kom til at gå i 6.b på Frydendals Skole. Herfra husker jeg bedst Finn, som tog mig med til fodbold i Aalborg Chang.

Med hensyn til fodbolden fandt jeg hurtigt ud af, at de finter og kneb, der ikke kunne bruges mere i Struer, ja dem kendte de ikke i Ålborg. Så efter succes på Frydendal's Skole's skole-hold, var der et par af klassekammeraterne, Finn og Jens der ville have mig med ud i Ålborg Chang, jeg var da drengespiller og jeg foreslog dem at vi fulgtes ad ud til AaB i stedet for, så passede min rødstribede trøje jo, men jeg måtte til sports forretningen på Vesterbrogade i Ålborg og den rødstribede blev udskiftet med en sortstribet Chang-trøje og efter mange mål til træning, op randt så den dag hvor jeg var på hold, vi skulle spille i Nr. Sundby, og det var meget spændende. Vi vandt 5-4, og tre af målene stod der Struer på.

Jeg fik en kamp mere, på hjemmebanen, netop mod AaB, det blev ikke til nogen scoringer, kampen endte 2-2, og dagen efter solgte jeg trøjen til en klassekammerat, for vi skulle tilbage til Struer.

 

                                                                                Smalles hold

                                         Smalle – Kaj Ove Jensen – Jens Johan Lundsgård – Thorkil Laursen – Verner Pedersen – Poul M.

                                                                                       Anders V. – Alex Kjær – Bent B. Jensen

 Søren Lund – Poul – Hasse V.

 

Et af de gode Ynglingehold i SIF anno 1963

Stående fra venstre: Træner Carl Ejnar "Jeppe" Jeppesen, Erling Johansen, Knud Chas Christensen, Finn Steen Jensen, Knud Pedersen og Karsten Frederiksen.
Knælende fra venstre: Peter "Tarzan" Rasmussen, Frank Petersen og Ove Jacobsen.
Siddende fra venstre: Erik Jensen, Henri Skelkjær og Per Damgaard.

 

 

 

Klubben har i min tid været beriget af gode målmænd, 
hvem husker ikke Finn Berg?

 

 

 

 

 

Svend Carlo Hansen - Henri Skelkjær - Finn Slot Christensen - Henning Bøgild -Bent Henriksen - Kristian Kvistgaard -
Karsten Frederiksen - Knud Erik Engtorp - Frode Johansen -Ib Andersen - Erling Serup - nn - Knud Chas - nn

 

 

 

 

 

 

 

1. holdet i Serie 1, der tabte 5-1 den 12. juni 1977 
på Lemvig Stadion

Stående fra venstre: holdleder Kaj Sylvester, Per Skoubo, Kim Jensen, Knud Chas, Ken Graversen, Per Hyllen, Kristian Steffensen og træner K. E. Engtorp. Knælende fra venstre: Per Skelkjær, Henri Skelkjær, Tommy Jensen, Allan Graversen, Billy Knudsgaard og Freddy Nielsen.

 

 

SIF vs Kibæk i Vildbjerg foran 1200 tilskuere, vi rykker op i Jyllandsserien...

Fra venstre: Holdleder Axel Lindgren, Massør J. B. Melchiors, Hans Jørgen Nielsen, Træner, Kent Graversen, Kim Jensen, Steen Jensen, Laslo Czismadia, Peder Langergaard. Siddende fra venstre: Jan Knudsgaard, Peer Skelkjær, Chr. Steffensen, Henri Skelkjær, Tommy Jensen, Henning Madsen, Knud Chas og Allan Graversen

 

 

Puslingedrengene vinder Kreds 296 i 1965
Poul Juhl-Jørgen Jørgensen-Kent Graversen-Jan Kramer-Freddy Nielsen-Allan Graversen-Svenne Post
Henning P. - Kaj Bech - Steen K- Per Jensen - Janos Czesmadia og Kim Grunberger

 

På Kilen:

Inden sæsonen 1975, blev jeg opfordret til at tage et ungdomshold og med de spillere jeg havde til rådighed, kunne det ikke gå galt....

Henning Bøgild med mange af talenterne

 

Vinder af Pondus Cup omkring 1975

 

Kommende storhold i Yngling A

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Jeg blev opfordret til at tage et ungdomshold, som træner/holdleder, og jeg fik da fornøjelsen af  Lilleput 1 - i 1975 spillede holdet i Alliancen, en turnering, hvor mange midtjyske klubber deltog, med hver 4 hold, der spillede, helst på samme tidspunkt, lørdag formiddag, men for det meste to og to hold af gangen, men nogle dejlige busture til både Randers, Silkeborg, Ikast og Viborg blev det til, og holdet vandt turneringen de to første år.

 

                                                                                    SIF Vinder af Vestjysk Drengealliance 1975

  Stående fra venstre: Ole Skadhede, Morten Kvistgaard, Jan "Tex" Jensen, Per Høding, Bent Mortensen, Jan Pedersen og træner Niels-Ove Godballe. Knælende fra venstre: Michael Bech Hansen, Klaus Måbjerg, Niels Roed,  Jens Chr. Holm, Frank Flyvholm og Søren Horne.

Men med de drenge jeg havde til rådighed dengang, var det ikke så meget træneren der havde den store indflydelse. Jeg skal bare nævne navne som Niels Roed, Claus Måbjerg, Frank Flyvholm, Søren Horne, Jan "Tex" Jensen o.s.v, jeg ved godt at Michael Bech Hansen, Morten Kvistgaard, Bent Mortensen også gerne vil nævnes, og alle har jo siden optrådt, mere eller mindre på 1. holdet i klubben. En lørdag formiddag, det var en udekamp mod Silkeborg KFUM, kom en Silkeborg-leder hen til mig, efter kampen med en lille rødblond silkeborg-spiller og præsenterede Ole Skadhede. Han skulle med familien flytte til Struer, og var selvfølgelig interesseret i at komme til at spille på det gode hold, han lige havde været med til at tabe til. Vi tog godt imod Ole, han flyttede desuden ind på Fredensvang, og vi fulgtes tit både til træning og kamp. Igennem arbejdet med de unge mennesker fik jeg en stor kontakt med forældrene og en ny bekendtskabskreds opstod, og mange af dem jeg hilser på når jeg i dag går en tur i byen , er faktisk et levn fra den tid i klubben. Andet år kom der et par "småfyre" til og man gav os ikke mange chancer, men Per Engtorp, Søren Knudsen og Allan Frankert ville det anderledes. Vi vandt også dette år turneringen og alt var bare så godt.

 

                                                                 Ole Skadhede flyttede til Rønde i 1976 og var dermed tabt

                                                                for klubben. Ole er i dag bosat i Århus, er fynsk gift og arbejder
                                                               med kontormaskiner...

                     
                                                Ole skriver bl. a.: - er det kun mig eller havde vi ikke et hold udover det normale !!!;o)

 

 

 "En gammel kriger.." Klaus forsatte i klubben, både som spiller og som, træner, helt frem til 2005 ! I dag skriver vi 2020 og Klaus er nu formand i klubben.

 

 

  De "små" bliver store.. 

 

SIF vinder af Vestjysk Drengealliance 1976

                                                            Stående fra venstre: Poul Aldershvile, Leo Sørensen, Jan "Tex" Jensen,
                                                                      Per Høding, Per Engtorp og træner Niels Ove Godballe
                                                            Knælende fra venstre: Henrik Kjær, Søren Horne, Kurt Christensen,
                                                                             Allan Frankert, Michael Gertz og Søren Knudsen.

 

 

En del år senere, 12. januar 2007 i Harboøre, mødtes vi så igen.
                              Michael Gertz og træneren.

 

 

Efter Alliancen var det meningen at jeg skulle træne et Junior B hold, men noget gik galt i Ynglingeafdelingen og jeg blev spurgt om det var noget for mig. Det var det, og selv om aldersforskellen var ret lille, så var det en god og spændende tid med disse knægte..


  Før drengene blev til mænd, her på Bane 1, ved Kilen

 

I 1977 havde jeg så en sandkassehold, der kun spillede de kampe vi selv arrangerede og hav-de mange gode stunder på bane to ved Kilen. Drengene lå lige under dem der spillede kamp, og hvor bl.a. Kristian Kvistgaard trænede, så vi havde også mange gode stunder sammen dengang. Året efter skulle jeg træne et junior b hold, og det var for det meste nogle af de drenge jeg kendte og derfor turde jeg at rykke en årgang op. Imiderligtid opstod der nogle problemer med klubbens ynglinge, der vist nok ikke opførte sig særlig pænt, hverken til træ-ning eller til kamp. Der kom bl.a. klager fra dommerklubben, bl. a. var en dommer blevet truet og han påstod at hans bil havde været udsat for hærværk. Så på et tidspunkt sagde træneren Harry Rasmussen stop, han ville ikke spilde sin tid på sådan en flok! Et par ledere kom tors-dagen efter turnerings-start, og spurgte om det ikke var noget at prøve kræfter med disse fyre. Tænk at skulle efterfølge Harry Rasmussen som ynglinge-træner, det kunne da næsten ikke være rigtigt. Men jeg kiggede dem an, i weekendens kamp, hvor et par forældre, tog sig af det fornødne, og jeg syntes det kunne være sjovt at prøve at få et hold der "kunne" spille bold som voksne mennesker.

 

Jeg aftalte med Ungdomudvalgsformand Niels Jørgensen, at hvis et par af  forældrene, Jens Nielsen og Børge Berg ville styre holdlederens job, samt kørslen, så ville jeg prøve at styre drengene til træning og til kamp. Det blev nogle fantastiske år, og begyndelsen til en række oplevelser som jeg idag ikke ville undvære. Det kammeratskab vi her opbyggede, var simpelhen bedre end nogen i klubben havde forestillet sig og alle gjorde en indsats, for at få det til at gå, suveræn anført at Jan Keldsmark, der styrede de øvrige både på og uden for banen. Jan var anfører i ordets bogstavelige forstand.

Og med spillere som Lars Jeppesen, Søren Nielsen, Torben Bergholt osv kunne det ikke gå galt, for ikke alene på banen var de gode også udenfor plænen var det nogle unge mennesker som jeg kom til at sætte pris på og det var dem alle, også de der ikke blev nævnt her i disse linjer.

 Vi vandt suveræn Ynglinge A, kreds 200, og topscorer Erik Berg kom op på over 50 mål i denne sæson, der også gav en flot andenplads i Struer Cuppen, en kæmpe turnering som klubben afviklede hvert år.

Året efter i 1979, havde vi få udskiftninger, men de nye der kom til, var fuldt på højde med dem vi mistede, af nye kan nævnes Torben Døj, Jørn Madsen og ikke mindst målmanden Jan Engtorp. Det var også de år hvor vi fik tilgang af et par gymnasie drenge, der boede på kost-afdelingen i Jyllandsgade og her var det særlig Palle Høj fra en fodboldfamilie fra Stadil, der satte sit gode præg på holdet. 

I de år kunne man stadig invitere holdet hjem i kælderen til af slutningsfest, uden at huset lå i ruiner bagefter. Et par øl til hver over 18, og ingen til dem under, og så nogle gode stykker smørrebrød fra Else's køkken, så var den 

 

 

                                                                                           SIF Vinder af Ynglinge A 1978

Stående fra venstre: Træner Niels-Ove Godballe, Erik Berg, Jan Kjeldsmark, Per Jensen, Karsten Sørensen, Lars Jeppesen, Kristian Andersen, Holdleder Børge Berg og kørselsleder Jens Nielsen. Knælende fra venstre: Torben Bergholt, Michael Simonsen, Lars Kjærgaard, Søren Nielsen, Jan Olsen og Torben Andersen.

 

                               

 

 

 

 

 SIF Ynglinge A 1979

  Stående fra venstre: Træner Niels-Ove Godballe, Torben Døj, Torben Bergholt, Jan Kjeldsmark, Jan Engtorp, Lars Jeppesen, og Palle Høj.
             Knælende fra venstre: Jan Drejer, Jørgen Madsen, Lars Kjærgaard, Søren Nielsen, Michael Simonsen og Søren O. Hansen.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

                                                                                                       SIF Ynglinge A 1980

Stående fra venstre: Træner Niels-Ove Godballe, Torben Døj, Michael Bech Hansen, Tage Christensen, Bent Mortensen, Kaare Ebert og Frank Flyvholm. Knælende fra venstre: Jørgen Madsen, Jan Engtorp, Morten Kvistgaard, Hans Krabbe, Kim Pedersen og Peter Jacobsen..

 

                           

                                                                                        SIF   Nr. 2 Pondus Cup - Ynglinge A 1980
                   Stående fra venstre: Morten Kvistgaard, Kåre Ebert, Torben Døj, Tage Christensen, Jan Engtorp, Frank Flyvholm, Michael Bech                            Hansen og træner Niels-Ove Godballe. Knælende fra venstre: Søren O. Hansen, Peter Jacobsen, Jørgen Madsen, Kim Pedersen,                                                                                                  Bent Mortensen og Hans Krabbe.

 

STRUER     ESBJERG     DANA REGINA     DANA ANGLIA    HARWICH     LONDON STREET STATION

BAYSWATER     LANCASTER     LEINSTER     QUEENSWAY  HIGHBURY    STAMFORD BRIDGE   WHITE HART   

 

Villy Horne, NOG og Børge Berg på vej, til vands...

London is calling...

 Efter en hård nat på havet, en kort togtur til Liverpool Street..

 

London by Børge Berg...

                             Som træner for ynglingeholdet var man "selvskreven" til de berømte Englandsture, der fandt sted, som regel i ugen inden turneringsstart, også her var Børge Berg primus motor, og disse ture, jeg var med på 5 i træk, skal næsten have et kapitel for sig selv. Vi samlede gamle aviser, flasker og lignede. Vi solgte lodsedler, uddelte karameller i gågaden, puttede i poser i Brugsen o.s.v, Børge samlede pengene ind, og alle var spændte på hvad for en kamp, Børge bestemte vi skulle se. Turen gik med bus til Esbjerg og videre med Dana Anglia eller Regina kl. 17.30 og efter indkvartering, spiste alle de medbragte madpakker, hvorefter aftenen var fri. På en af turene præsenterede Børge os for en mand ved navn Erik Høding, en ældre hvidhåret herre, som bl. a. havde spillet på hold sammen med min sviger fader i de gode år, sidst i fyrrene. Det var helt tilfældigt at vi mødtes, men hyggeligt var det at høre om de slag der var blevet slået, så mange år før.

Morgenmaden på disse Englandsture var formidabel, og Børge var første mand på pletten, det skyldtes også at han uddelte spisebilletterne, så vi var sikker på at alle fik fast føde på turen. En del blev søsyge og andre bare syge, men det endte altid med at vi nåede til England, og fra Harwich tog vi toget til London, igen med bus til hotellet, ude ved Hyde Park og i nærheden af Quensway, en gade med lige så mange spise restauranter som der er lygtepæle på Fjordvejen. Dette var simpelthen et slaraffenland for madelskere, og det gik der en del tid med. Vi så mange spændende ting i London, som alle turister skal se, og Børges planlægning var altid i top.

 Fodboldkampene var jo som bekendt, også denne gang, lørdag eftermiddag, og vi kom til White Hart Lane, Highbury eller Loftus Road med bus, og her blev de tredive drenge, alle juniorer og ynglinge sluppet ud af bussen, med besked om at en time efter kampen, kørte vi igen fra samme sted.

Et år da Else var med, var hun mildest talt chokeret over at vi turde at lukke 30 unge mennesker ud i det pulveriserende liv i London. Men det gik altid godt og den dag i dag kan vi snakke om de gode ture .En gang oplevede jeg at vi skulle vente på en af drengene, det var bare fantastisk, med den disciplin de udviste på disse ture.                   

Omkring kl.15 skulle toget normalt afgå fra Liverpool Street Station og vi ventede og ventede men ingen bevægelse, fem minutter over tre begyndte drengene at spørge, ti minutter over tre blev vinduerne trukket ned, kvart over stod mange op og slog ud med armene, hvorfor kørte vi ikke og da klokken blev halv fire kunne det være nok, men så greb en kvindelig rejseleder ind, og fortalte drengene at de skulle prøve at lægge mærke til de englændere der var med toget, de sad stille og roligt, læste avis, nød den medbragte fisk med fritter eller snakkede hyggeligt med hverandre, ingen stres og jag og det er en af de ting jeg nyder hver gang jeg har været i London siden. Men endelig kom vi afsted og indkvartering efter samme mønster som på udturen, Børge meddeler, at vi spiser i restauranten kl. 19.00, iført pænt tøj, rene negle og vandkæmmet hår! Den første gang jeg var med, grinede vi nye, lidt overbærende af Børge, troede han at han kunne styre drengenes påklædning og de sorte negle. Men de andre år grinede vi ikke, alle knægtene kom til middagen, gik forbi Børges plads, blev godkendt til spisning, nogle havde endda købt billige slips, på loppemarkedet, for at tækkes Børge. Alle som en havde vandkæmmet hår og rene negle, dejligt at opleve denne reaktion også.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 SIF Ynglinge A 1980

Stående fra venstre: Jørgen Madsen, Frank Flyvholm, Torben Døj, Jørgen Markholm, Kaare Ebert, Bent Mortensen og træner Niels-Ove Godballe. Knælende fra venstre: Morten Kvistgaard, Peter Jacobsen, Bent Mortensen, Henrik Hauritz, Hans Krabbe, Kim Pedersen og Søren Storgaard.

I 1980, efter endnu en god sæson i ynglingeafdelingen, besluttede jeg at holde en pause med ungdomsfodbolden. De gamle kammerater fra ungdomsårene var jo stadig i klubben, og jeg blev forespurgt, om jeg ikke kunne tænke mig at deltage i et nyt Arr.Udvalg, som netop skulle startes. Her skulle et nyt sammenspil med Finn Vang startes, og det kører nu på 12. år.

I Arrangementsudvalget havde vi mange gode år, det udvalg vi afløste, havde kørt godt men var gået i stå. Vi mødtes altid på skift hos hinanden og vore piger vartede op, så det var ikke de helt store pr-udgifter klubben havde af os. I 1984 var jeg med til min første Fjord Fest, som "medarrangør" og det var utroligt spændende at være med fra start til slut.

 Udover denne byfest nåede vi i den periode også at fylde Struer Hallerne med både Antikt, det var i 1981 og nye biler, vi arrangerede SE & HØR Amatør Gran Prix og diverse koncerter, med og uden overskud, ligesom de årlige afslutningsfester for klubbens spillere, også lå i vor regi. Det var i arbejdet med at skaffe penge til klubben, vi fik nye ideer både inde og ude fra,

 at vi blev enige om at vi skulle udgive en avis, for det havde man gjort i Herning Fremad, og så kunne vi da også.

Det blev starten på mange års samarbejde med Uge-Posten i Søndergade, jeg kendte godt Ivan, fra håndbolden, og han havde da også været sponsor for "mit" ynglingehold først i firserne og jeg kom jo med klubbens annonce der skulle rykkes hver uge. Det blev til SIF-Posten 3 gange og foreløbig SB-Bladet 3 gange. For nu hed klubben med et Struer Boldklub af 1904, ved generalforsamlinger i de respektive klubber, havde et stort flertal stemt for en klub. En af de ting jeg håber der vil leve længe er klubbens nye logo. En konkurrence som jeg var så lykkelig at vinde i efteråret 87.

En af de bærende kræfter bag avisen var Ivan's lærling Hans Krabbe, der både opnåede at spille på "mit" ynglingehold og at blive årets spiller i Struer Idrætsforening. Den sidste avis, udgav vi i 1991 og den blev til uden hjælp fra Hans, der på det tidspunkt var journalistelev på Dagbladet og derfor ikke måtte skrive for konkurrerende blade. Det blev som bekendt desværre Ivan's sidste SB-Blad og  hans store hjælp og gode humør vil os fra udvalget i de år altid huske. Altid en hjælpende hånd, når man var i knibe og om så man stillede i den mest travle periode, havde Ivan altid til at snakke, hygge og gi' en kop kaffe. En tration blev det også, at når vi var færdig og avisen var på gaden, gav Ivan et par stykker smørrebrød, oppe på loftet og man blev altid højtidelig inviteret. Jo, der var stil over det "gamle trykkeri" i Søndergade.


                                                                                                 SIF Ynglinge A - 1981
 Stående fra venstre: Verner Flyvholm holdleder, Morten Kvistgaard, Henrik Kjær, Michael Bech-  Hansen, Bent Mortensen, Marius Jensen, Jørgen Markholm, Tommy Jensen træner. Knælende fra venstre: Søren Storgaard, Carl Ammitzbo, Thorkild Videbæk, Henrik Hauritz, Søren  Horne og Frank Flyvholm.

 

 

 

 

 

 

HVOR BLEV "VI" SÅ AF ?

 

Hans Krabbe skriver:

 

 Med FCMs Awer Mabil på hans første dag i klubben

 

Med fotograf Per Kjærbye

”Uanset hvad, så bare spil den hen til mig, knægt …”

Det begyndte med, at jeg var en nørd. Det var du nemlig, hvis du var dreng, kom fra Fousing og ikke spillede håndbold i Fousing IF.

Men i virkeligheden begyndte det meget tidligere. Nemlig den anden lørdag i maj 1971, hvor jeg så Arsenal-angriberen Charlie George med skulderlangt hår og bakkenbarter som fejekoste liggende på ryggen vente på, at holdkammeraterne skulle hylde ham for matchvinderrollen i FA Cup-finalen mod Liverpool.

Jeg så det på mine bedsteforældres sort/hvide B&O i lejligheden på toppen af Ølbyvej. Lige der blev jeg et fodboldmenneske.

Men jeg blev det først for alvor, da jeg lavede det forbudte skifte fra Struer KFUM til Struer IF. Fordi jeg som arbejdsdreng på B&O havde mødt en fin brumbasse af et følelsesmenneske, der snakkede mig til at springe over.

Vi spillede ynglinge A, og jeg var anfører og så stolt som nogensinde i det her liv. For jeg var ikke en god fodboldspiller, men jeg var nok noget andet? Og det gik …

12 førsteholdskampe blev det til i Serie 1, kreds 4, med højdepunktet, da vi slog Viborg FF’s divisionsreserver, og stjernen Ole Skov spyttede mig i hovedet, fordi jeg tilpas mange gange havde stået i vejen. Der var vel 600 på det gamle stadion, og Kaj Sylvester græd af glæde i omklædningsrummet bagefter, æret være hans minde. Jeg husker, hvor jeg sad. Jeg husker lugten af Kaj Tangs kamfer. Jeg husker trygheden ved søde Per Hyllen, der lignede en wrestler, før de blev moderne. Og jeg husker Jan Knudsgaards formaning til mig før kick-off: ”Uanset hvad, så bare spil den hen til mig, knægt”.

Et helt relevant råd fra Bubsi med det trippende løb og den bøjede ryg, Struers svar på George Best.

Det var i de år – fra 15 til 20 – jeg takket være SIF og fodbolden gik fra dreng til mand. Jeg lærte om sammenhold, fællesskab, ansvar, kammeratskab. Efter træning lærte jeg om øl, piger og ”Born to Be Alive” på Pusterummet, Pingvinen og Pavillonen. Mon Silverstones fra Thisted stadig tager ud og spiller?

Og så var det hele slut, fordi en fisker faldt ned på mit knæ en novemberdag i Vestervig, hvor vi skulle hjem til afslutningsfest bagefter.

Men sporene var lagt, og jeg forblev et fodboldmenneske via den journalistik, jeg kom til at leve af. Jeg var så heldig at dække Superligaen for DR Sporten i 14 år, følge fodboldlandsholdet til tre slutrunder, være ansat i FC Midtjylland og med i omklædningsrummet, da vi blev mestre første gang. Og haft tiden til at lave et par bøger om fodbold.

Alt sammen takket være den identitet, som SIF kærligt tatoverede min sjæl med. Et fodboldmenneske.

Min familie smiler overbærende, når vi er i Struer, og minderne kommer væltende. Men Nanna på 26 sendte en dag en selfie fra Old Trafford, og Mads på 23 kan ikke være i sig selv, når FCM-kampene ligger på vippen. Så de har bacillen. Gitte, som jeg spottede bag disken hos Bager Linderoth i gågaden og nu har hængt ud med siden 1984, kunne ikke være mere ligeglad.

Men så kan hun så meget andet.

 

Palle Høj skriver:

 

Hvor blev de af?  En gang SIF?  De gamle drenges historie.

 

Her er min historie:

 

Jeg var 3 år på Struer Stats-gymnasium fra 1978-81 og trænede med alle år i SIF og spillede ynglinge A 1979 - 80. Det var en rigtig god tid, som jeg er rigtig glad for og tænker tilbage på med stor glæde.

Efter gymnasietiden i 1981 tog jeg til New Zealand og arbejdede 1/2 år på en fårefarm.
Derefter 5 år med Cand. Agro. Studie på Den kgl. Veterinær- og Landbohøjskole.
Det var på økonomi-linjen og er senere blevet registreret revisor.
Boede i København fra 1982- 86. Flyttede sammen med kone Lis i Århus i 1986.
I 1987 blev jeg ansat som skattekonsulent på SEGES i Skejby ved Århus.
I 1993 flyttede vi til afkast, hvor min kone Lis havde fået job på Handelsskolen.
1. januar 1994 fik jeg job på Landbrugscentret i Herning med rådgivning til landmænd og blev året efter leder af Regnskabsafdelingen og siden Direktør. Vi er fusioneret en del gange også med det tidligere RAR på Viborgvej i Holstebro. Nu har vi med det nye navn SAGRO Kontor i Nupark, så jeg er i Holstebro en gang om uge. Og jeg har også kontakt til landmændene i Struer og rådgiver dem om økonomi, skat og generationsskifte m.v. Vi har I SAGRO også kontor i Esbjerg, Billund og Herning og alt slags rådgivning til landmænd, de har brug for.

Sport efter tiden i Struer
Flyttede efter tiden Struer tilbage til Stadil og var i efteråret med 1982 med til at rykke op i Jyllandsserien for første og eneste gang. De første år i København rejste jeg hjem og spillede for Stadil, og fløj ofte med Kaj Munks søn Arne Munk, der fløj hjem til sin mor Lise Munk i Vedersø.

Fra 1986 - 1993 spillede jeg i Århus Fremad, hvor de startede deres vej fra Serie 3 til Superligaen (dengang 1. Division), og spillede på hold med den daværende karismatiske formand Jan Hammerholdt i serie 4-6 og blev Jysk Mester.
I 1987 begyndte jeg at spille Old Boys fodbold i Ikast FS og spiller fortsat. Vi er mange gange blevet Danske Mestre i DGI.
Jeg har været fodbold- og håndboldtræner fra 1995 til 2015 I IFS og været afdelingsleder og holdleder.

Var formand FCM Håndbold med flere forskellig navne i årene fra 2003 - 2015, hvor det blev til 3 danske mesterskaber og 3 pokaltitler, 2 supercup, Final4 i CL og vinder af Europa Cup turneringer. En spændende tid.

Er nu på 11. år formand for IFS Hovedbestyrelse og på 2. år formand for ISI - Idrætsskolerne i Ikast - Friskole, Efterskole og Højskole.
Er på 3. år medlem af Byrådet i Ikast-Brande Kommune.

Er FCM fan og Manchester United fan og har været i Manchester mange gange de sidste godt 10 år og overværende træningen i april 2013 og var på Old Trafford, den aften det sidste mesterskab blev vundet i 2013.

Følger fast alle hjemmekampe FCM og Ikast HÅNDBOLD spiller.

 

Palle Høj

 

 

 

Henrik Kjær skriver

Fodbolden blev temmelig afgørende for mig i mit liv. Jeg var og er jo meget god teknisk, og jeg kan godt lide at bruge min krop og løbe rundt. I dag begiver jeg mig ud som 56-årig for at spille 7-mands bold hos Aarhus Fremad - og jeg løber stadig hele tiden. Dengang i 70-/80-erne spillede vi jo i skolen, i frikvartererne, i fritiden og så i klubben SIF. Man kunne jo begejstre pigerne med spillet, og på den måde føre sig frem. Men det var alligevel ikke det, der var det afgørende. Der var en utrolig stemning omkring SIF i de år. Det var simpelthen et sted man havde lyst til at bruge sin tid. Det tror jeg, der er mange, man kan takke for - og N. O. Godballe er en af dem.

 

 Ruten ud af Struer gik efter gymnasieafslutning i 1983 til Livgarden i Sandholmlejren. Og mit ophold i Middletown i USA i 9 måneder 1984-85 var definerende på mange måder, og jeg fik lov at se The Kinks i Philadelphia med en flok amerikanere, som studerede til doctor. Herefter opholdt jeg mig en tid i København og gik på Musen & Elefanten og på Femøren. Jeg studerede i Aarhus fra 1988, hvorefter jeg fik arbejde i Køln, hvor jeg boede i 3 år fra 1992-95. Endelig mødte jeg Helle, og vi flyttede til Aarhus N i 1999 og fik hurtigt 3 børn og en kat, som lige er blevet 14 år. Jeg arbejder hos MUNCHOLM i Hadsten og jeg er ansvarlig for marketing, web, salgsbackup, IT, telefoni og alt muligt andet i et firma med 18 ansatte.

 Der skal held til at være på rette sted til rette tid - det var jeg Grundlovsdag i 1985, hvor jeg oven i købet stod bag det varme mål, da vi slog Sovjetunionen 4-2 i Idrætsparken. Mamma mia - sikke et hold sprællemænd vi havde på det landshold.

Jeg håber at Leeds United kan komme op i Premier League - og fodbold skal bare ses på det engelske kontinent.

Og så ser jeg for øvrigt frem til at vandre rundt med Helle på landet i Wales.

 

SIF forever - en sund sjæl i et sundt legeme.

 

Med SIF-hilsen

Henrik Kjær

 

 

1981 - Arrangements-udvalget kalder, og græsset får en pause...

 Antik '82, Se&Hør Grand Prix, Biludstilling, Koncerter og Byfester

 

 

En af de ting vi ikke havde indflydelse på var spillet på banerne, men når vi rykker op, her til Jyllandsserien, i 1984 er alle med til af fejre gutterne. Fra venstre Finn Vang, Preben Staal, Frank Flyvholm, Niels Ove Godballe, Jan "Tex", Per Hyllen, med ryggen til, Kim Jensen, Morten Kvistgaard og Torben Døj

 

 

Jan "Tex", Erik Berg, Lars Kjærgaard og Per Hyllen

Jan "Tex", Erik Berg, Lars Kjærgaard

 

 

 

 

                                                    Sammenlægning i 1988 af SIF af 1904 og Struer FC, tidligere Struer KFUM

og det blev til Struer Boldklub af 1904

 

 

 

Den første turneringsplan i Struer Boldklub's historie

 

 

 

 

  Hvor heldig har man lov at være.. ??

Jeg kom med Junior Mesterholdet i september 90, da Dagbladet og Benn's Rejser inviterede nogle ungdomshold, uden ret mange point, til EM-landskamp i Idrætsparken mellem Danmark og Færøerne. En dejlig opmuntring til holdet og en god tur til det københavnske. Vi var en hel busfuld af  "tabere", for Dagbladet og Benn's Rejser havde lavet turen som opmuntring for områdets hold der ikke havde tilkæmpet sig mange point, men alligevel kæmpede videre.

 

Jeg bestemte efter at ha oplevet alle de glade og positive unge mennesker, at det var ude ved banerne mit fremtidige arbejde skulle være, alt det snak og alt det kommen til, det var ikke mig. Jeg foreslog mig selv som holdleder for bedste juniorhold, altså anden årgang af de knægte vi havde med i København, dem havde jeg lært at kende så det skulle nok gå. 

 

 

 

 

 

 

Træneren hed Poul Frandsen og han kom fra Hurup, det han ikke havde prøvet var ikke værd at snakke om. Poul var en utrolig god træner og utrolig lidt pædagog, men det gik og vi fejede alt og alle ud af banerne i de tre sæsoner vi var sammen, først to år med junior holdet og derefter et år med ynglinge. Begge junior år sluttede holdet som vinder af Junior A, det første år med både for- og efterår tabte vi kun to gange, og året efter, hvor turneringen blev brudt om i sommerpausen, tabte vi kun en gang i foråret.

 Det var da også i den periode vi tog til Sejs-Cup med 11 drenge og vandt turneringen og kun 2. holdets uheld gjorde at det ikke blev en ren Struer finale. Det sidste år sammen med Poul blev langt, han mistede respekten hos drengene, kunne ikke holde gejsten, og sprang nogle vigtige ting over. Nogle kampe forlod han når vi var bagud og når vi kom ind var han væk, det lærte drengene aldrig at forstå og man mistede lysten. Jeg sagde nej til at forsætte med holdet, men da hovedparten skulle forsætte som 2. års og træneren nu hed Henrik Bulow, kunne jeg ikke sige fra, det var spændende at prøve en træner med de kundskaber som Henrik besidder og jeg blev da heller ikke skuffet, men havde besluttet at det skulle være sidste år med ungdomsfodbold i Struer Boldklub.  

 

   Topholdet i Juniorrækkerne i to sæsoner

                        Stående fra venstre: Allan Olsen, Jesper Hedegaard, Jens - Verner Ernstsen, Ulrik Olesen, Jacob Knudsen.
                                       Knælende forrest: Kim Laursen, Hansen, Claus Beck Jørgensen, Torben Nygaard og Amnitsbo.
                                       Træner Poul Hansen havde ikke tid den dag og holdleder Niels-Ove Godballe fotograferer.

Claus Beck ville mere og drømmen blev opfyldt. Efter AGF og Horsens er han her 

som spiller for Bornemouth og Coventry

 

   Lilleput A - 1990

 

Vinder af Junior C - 1990

 

  Invitation til indvielsen af klubbens nye klubhus den 12. januar i 1991

 

Vinder af Sejs Cup 1991
              
Stående fra venstre: Træner Poul Frandsen, Rasmus Orth,
             Torben Lauridsen, Allan S. Olesen, Kenneth Andersen, Morten Nielsen                 og Holdleder Niels-Ove Godballe.
             Knælende fra venstre. Morten Mortensen, Brogaard, Morten Hoe, Jan                 Valentin, Jimmy Dantoft og Dan Pedersen.

 

 

Junior B - 1991

 

1992 - 2003 Flere arrangementer, Struer Messer, Byfester og koncerter

 

Søndag den 18. juni 2000
Struer Boldklub af 1904 er på nettet og hjemmesiden er fra i dag aktiv, med løbende opdatering af de forskellige aktiviteter i klubben..

 

Her blev jeg af:

 

 

Jeg blev meldt ind på min 7-års fødselsdag.
Af mine trænere i ungdomsrækkerne husker jeg Orla Skelkjær, Ejner "Jeppe" Jeppesen, Bjarne "Post" Jensen, Harry Rasmussen og Ejner Dalgaard.
Min 1. SIF trøje vandt jeg i indendørs fodbold, i drengenes gymnastiksal, på Vestre Skole, hvor jeg var så heldig at komme på hold med Christian Skelkjær og Erik Jensen.
Vi spillede dengang til 2x2 skamler, der stod på højkant.


En masse dejlige ungdoms kampe, med sejre og nederlag, men altid med kammeratskabet i top, det vigtigste. I Aalborg Chang, havde jeg to kampe som drengespiller. Boede i Aalborg i 8 måneder.

Efter ungdomstiden en masse serie 5 og 6 inden jeg i 1973 fik de første knægte ved Kilen, senere blev knægtene unge mænd og mange af dem havde jeg også glæden af at følge i de voksnes rækker.
Altså en 13-15 år som ungdoms træner og lige så længe som holdleder og i forskellige udvalg i klubben. Jeg fik så oven i hatten, glæden af at kunne levere det bedste forslag til Struer Boldklubs nye logo.

Nu nyder jer pensionisttilværelsen, meget af tiden i Thyborøn, hvor vores ældste søn Kim
har købt fritidshus, som vi har lejet os ind, med arbejds- og brugsret.

Jeg hører tit ”Still Got The Blues” og har altid, siden Leeds kampene i 1970, været Blå og en lille smule AGF’er

Jeg nåede 46 år på Bang & Olufsen, de sidste 20 i Ideland, et langt og spændende arbejdsliv, selv om man med mors velsignelse stak af fra skolen som 14 årig. Se "Mine 46 år på B&O"  Nu er jeg frivillig på Lokalhistorisk arkiv ved Struer Museum, en 6-9 timer ugentligt.

Med Venlig Hilsen
Niels Ove Godballe

 

 

  2005 efter 50 år, farvel og selv tak....